Hold Ctrl-tasten nede. Trykk på + for å forstørre eller - for å forminske.
Foto av Sanne herregård

Slaget ved Sanne og Solli

Fredag 8.8.2014
Distriktet vårt ble svært påvirket av krigen i 1814. Les om de dramatiske hendelsene her.

Distriktet vårt ble svært påvirket av krigen i 1814. Fra krigen brøt ut til den første uken av august ebbet ut, hadde svenskene fordrevet nordmennene fra Hvaler, Idd, Berg og den 4. august inntok de til og med festningsbyen Fredrikstad. Den 6. august sto trefningen i Rakkestad, og i løpet av den 8. august ble de norske stillingene ved Gamle Glemmen kirke og på Rolvsøy slått tilbake, og soldatene flyktet nordover. Kort tid etter ble Rolvsøysund oppgitt, og Sannesund likeså. Svenskene kunne krysse Glomma og innta Tune. Lenger nord, den 9. august ble et av de største slagene under hele felttoget utkjempet ved Langnes skanser nord for Askim. Statsråd Rosenkrantz’ Hafslund, som tidligere på året hadde vært general Staffeldts hovedkvarter, var overgitt, og snart installerte den svenske feltmarskalk Hans Henrik von Essen seg her.
Enn så lenge holdt de norske styrkene stand langs Ågårdselva, Skinnerflo og Seutelva (Kjølbergelva). Ved Karlshus i Råde lå en større norsk styrke, general Christian Arenfeldts reservebrigade. Den 10. august kom angrepet. Ved herregården Sanne (bildet) og ned mot Solli og Isebro, der kongeveien fra Tune krysset Ågårdselva på vei videre mot Karlshus, ble det i tre og en halv time utkjempet ganske harde kamper. Nordmennene holdt stand, men etter kampen måtte man konstatere at tjue mann var drept eller såret.

Én av dem som var med i trefningen ved Sanne denne dagen var den 19-årige offiseren Jens Christian Schrøder. Hans beretning fra trefningen 10. august gir oss en gruvekkene innblikk i krigen. Det finnes ikke mange slike beretninger fra de som var med, og Schrøders bemerkninger om krigens redsler forteller også at selv om krigen i 1814 kun varter i tre uker, var den redselsfull for de som var med og opplevde den. Folk døde og ble alvorlig såret, og krigshandlingene må ha satt dype spor for resten av livet for de soldatene som var med.

"Natten og Marschen var uhyggelig, og om Morgenen den 9de bleve vi posterede ved Sanne Bro [omtrent ved utløpet av Ågårdselva i Visterflo]… Ud paa Morgenen den 10de meldtes, at en Marschcolonne saaes paa den store Vei fra Sannesund.  Jeg kastede min Vagt noget frem og troede nu, at jeg skulde for første Gang komme i Ilden. Men underlige Skjæbne, just nu fik jeg af Lieutenant Dietrich Ordre om at afløse for at overtage Commandoen over Bataillonen Amusetter [små feltkanoner], en Commando jeg længe havde stundet efter. Dietrich tog Vagten, Melding skede. Jeg modtog mine kjære Kanoner, ret noget for en 19 Aar gammel Officer. Snart hørte jeg Ilden fra min forrige Vagt og ligeledes fra Trondhjemmerne. Længe varede det ikke, førend man bar Dietrich op fra Sundet, saaret i det høire Ben. Hans Feltforbinding skede i en Hytte ved Elven. Jeg ser endnu hans blege Ansigt; thi han havde tabt meget Blod paa Retraiten, men det var en kjæk Officer."

"Saa længe varede det ikke førend jeg skulde bestaa den første lille Ilddaab. Fienden kastede sig ind i Sanne Gaard med sine større Huse om omplankede Have. Ud paa Formiddagen vilde en fiendtlig Officer recognoscere os – jeg gav ham et Kugleskud, det gik for høit, men det nærste gik ham om Benene. Af og til gik et Skud op i Gaardsrummet paa Sanne; Fienden mærkede nu, at vilde man recognoscere, maatte det ske med en større Styrke. Med et brød Fienden frem med et fælt Stormanskrig, kastede sig ned i den forannævnte skovbevoxede Høide, og nu begyndte Tirailleurilden [forpostene]. Under fiendens Stormløb nedad Jordet nedenfor Sanne havde jeg god Anledning langs Siden af Sannhaugen at give heldige Kugleskud. Jeg stod med mine Kanoner midt i en Bygager [byggåker] og kunde af Axenes Spretten, godt se, hvor Kuglerne traf. Vi stode saaledes meget blottede, og mine Folk bleve forknytte, de hugede sig ned, og jeg husker godt, at de vare blege i Ansigtet. Fienden var dristig, og mellem Træerne samlede de sig i smaa Tropper og gav Salver paa Kanonerne. […]"

"Som jeg selv rettede 1ste Kanon og bøiede mig ned for at sigte, fik jeg en Salve. Havde jeg staaet opreist, havde vist en Kugle taget mig; thi jeg syntes, det gik lige over mig; Artillerist Erik Johansen af Vaale stod lige ved min Side til venstre med de skarpe Rør. Han gav et Støn, og i det samme gik ogsaa mit første Cardætskeskud. Jeg spurgte: «Er Du blesseret [såret]?». «Jeg ved ikke, jeg fik saadant Tryk af Rørdaasen under Brystet» - saa faldt han og begyndte at skrige og jamre sig, bedende Kameraterne, at de vilde skyde ham ihjæl, saa smertefuld var han. Ved at undersøge ham fandtes Kuglen at have paa skraa fra høire Side gaaet gjennem den temmelig massive Rørdaase af tykt Jernblik, og at have fulgt Mavens Cavitet; den var blevet siddende indenfor venstre Hofte. Kuglen beholdt han saa længe han levede, og er med ham i Graven; han døde mange Aar efter. Mærkeligt nok – han følte ikke strax Kuglen, men derimod Rørdaasens Tryk. Den Blesserede blev strax bortbaaren."

"Min Cadetkamerat Mejlænder var rykket med sin Halvdivisjon paa begge Sider af mine Kanoner, og hans Kjæde laa til dels bag et Skigjærde [skigard]. Vi gik op og ned og saa hvorledes Kuglerne slog gjennem det. Det brydde os ikke synderligt; thi vi vare komne i Aande. Strax ved os blev den vakre Per Sørby fra Eger [Eiker] skudt i Maven og døde om Natten paa Carlshus."

"Naar jeg spørger mig selv, hvorledes var Du i Ilden, vil jeg svare, at den er en Brauter, som ikke vil tilstaa, at han følte sig mere eller mindre i en spændt, egen Tilstand, hvorved Meget forekommer som en Drøm. Besynderligt nok – de første Kugler, jeg hørte, afficerede mig sandelig ikke saa meget. Derimod var det Blesserede ved min Side for mig virkelig et svært Øieblik, og jeg vidste, at mine unge Artillerister vilde svigte strax, jeg blev modfalden.»
«Jeg havde en Artillerist, som hed Rolf og var født i Laurdal. Han var saa forknyt, at han ikke kunde bruges ved Kanonen, og var sat ved Ammunitionskassen. Naar det blev Alvor, løb han saa langt, til han troede sig sikker. Jeg truede ham paa mange Maader siden, men det hjalp ikke, i næste Affaire ved Finstad [litt nærmere Skinneflo] løb han fra os lige til Skoven. Sandelig jeg havde mere ondt af ham end kunde være vred paa ham."

"Men vil ham fornemme Krigens hele Rædsel og Jammer, bør man søge Ambulancen. I Finstads store Stue blev samlet de Blesserede, og jeg red after Affairen derhen. Tourvis bleve enten Kugler udtrukne eller udskaarne med Jammer og Skrig. […] Min Artillerist fandt jeg krybende af Smerte i Sengehalmen, men var uden egentlig Bevidsthed. Jeg stak nogle Penge til ham. Han kom ikke til Bevidsthet førend henad Moss [hvor feltsykehuset lå] med de heftigste Smerter af Bondekjærrens Rysten. […] Morten Rævdal havde været vor Oppasser om Sommeren; ham traf jeg først bag Husene ved Sannepladsen. Han var skudt over venstre Øie, Hovedet ophovnet og sort af størknet Blod og ukjendelig. Paa Finstad fantaserede han, var fremdeles i Striden og kom før sin Død aldrig til Bevidsthed."

Tekstutdragene er hentet fra: Oberstlieutenant Jens Christian Schrøders Erindringer, ved Hans Schrøder, Kristiania 1924

Les også

  • Foto av døpefont

    Døpefonter fra Østfold

    mandag, 8. desember 2014

    Fra Østfold er det bevart 23 døpefonter fra middelalderen. Den mest enestående finner vi i Skjeberg kirke.

  • Foto av Skjeberg kirke

    Perlen fra middelalderen

    fredag, 31. oktober 2014

    Skjeberg kirke er et godt eksempel på steinkirkene som ble bygd i Østfold i middelalderen.

Jubileet arrangeres i samarbeid med:

Se alle samarbeidspartnere